1. juli 2022

Skraldepladsen er spærret

På grund af opgravning på festpladsen og Stikkelsbærstien er det IKKE tilladt at aflevere nogen former for affald på skraldepladsen i øjeblikket.

Skraldevognene kan ganske enkelt ikke komme frem til pladsen.

Dette gælder ALLE FORMER FOR AFFALD - også haveaffald, småt brændbart, pap, elektronik m.v.

Dog kan restaffald og bioaffald i stedet afleveres i de respektive containere, som er opsat ved det gamle telefonhus syd for festpladsen på Stikkelsbærstien.

Vi melder ud så snart der kan afleveres affald på affaldspladsen igen.

10. juni 2022

Varsel om Havevandring

Som besluttet på seneste ordinære såvel som ekstraordinære generalforsamling skal bestyrelsen give varsel her på siden senest 14 dage inden havevandring.

Havevandring gennemføres mandag den 27. juni 2022.

Forhold, som påpeges i forbindelse med havevandringen, skal være udbedret inden den 14. juli 2022, hvorefter der rekvireres anlægsgartner på havelejers regning. Derudover opkræves havelejeren en bod på 750 kroner.

23. maj 2022

Tidsplan for kloakering

Nu kan du se, hvornår entreprenøren forventer at nedlægge spildevandsledninger på de enkelte stier i foreningen.

Du finder tidsplanen under "kloakering", som du kommer til ved at klikke her

Det bemærkes at tidsplanen nu ER endelig godkendt.

19. maj 2022

Referat af ekstraordinær generalforsamling

Referatet af gårsdagens ekstraordinære generalforsamling er klar og kan tilgås ved at klikke her.

Hvis du ønsker at se de forslag som var til afstemning, så kan du finde dem lige her.

Vil du se vedtægterne, så finder du dem her.

18. maj 2022

Adgang til/ fra Ringvejen

Vi har nu modtaget meddelelse fra Hovedstadens Letbane, i forhold til de afspærrede adgangsveje mellem Nordre Ringvej og haveforeningen.

Hovedstadens Letbane beklager, at de har glemt at informere os om, at arbejdspladsen skiftede side, men meddeler samtidig, at de har konstateret, at flere personer har bragt sig selv i farlige og ulovlige situationer, ved at tvinge sig adgang til arbejdspladsen gennem hækkene (som i øvrigt også tager skade af denne trafik).

Derfor har Hovedstadens Letbane bedt entreprenøren om at fremskynde arbejdet på strækningen langs havekolonien, så problemet ophører. 

Det ændrer dog ikke ved, at passage gennem hækken ødelægger hækkeplanterne og er ulovlig indtrængen på en byggeplads og medfører fare for alvorlig personskade.

10. maj 2022

EKSTRAORDINÆR generalforsamling

Der indkaldes til afholdelse af EKSTRAORDINÆR generalforsamling

onsdag den 18. maj kl. 18:30

Tinderhøj Skole

Alle medlemmer har i dag modtaget indkaldelsen inkl. bilag pr. e-mail.

Disse vil også være at finde ved at klikke her.

Det er YDERST vigtigt, at du møder til generalforsamlingen - det handler blandt andet  om at sikre, at vi får ny vandforsyning i havekolonien og at det bliver i frostfri dybde. 

Du kan bruge ventetiden på at se nærmere på de tegninger, som var en del af udbudsmaterialet. Du kan zoome helt ind på din egen have og du finder dem lige her.

30. april 2022

Prøvegravninger og første vejmøde

Nu går entreprenøren igang på Hyldebærstien og på Hindbærstien.

I første omgang er der tale om prøvegravninger, hvor eksisterende ledninger skal lokaliseres. Dette kommer ikke til berøre havelejerne i større grad.

Der er første vejmøde på onsdag den 4. maj kl. 15 på Hyldebærstien. 

På vejmødet vil det være muligt for havelejerne på Hyldebærstien at stille spørgsmål til den praktiske udførelse mv.

Vejmøderne er tiltænkt generel information for den enkelte sti og ikke konkrete forhold omkring enkelte lodder.

Beboere som måtte have ønsker til ændret placering af skelbrønd opfordres til at kontakte entreprenøren på dennes kontor, som bliver placeret på festpladsen her i afd. C, fremfor at bringe emnet op under vejmøderne. 

Nyhedsbrev nr. 5 er klar.

Læs mere her

Se nyhedsbrevet her

30. april 2022

Endnu et vejkryds spærres 

I forbindelse med ombygningen af krydset Jyllingevej / Nordre Ringvej vil der blive spærret for gennemkørsel i ca. 4 måneder.

Læs mere om hvordan det påvirker trafikken her

25. april 2022

Parkering forbudt

Så kom dagen, hvor entreprenøren påbegynder klargøring af P-pladsen/ festpladsen til depot og skurby i forbindelse med de forestående arbejder i jorden her i afd. C. 

Fra i dag er der derfor PARKERING FORBUDT på området og du må finde et andet sted at parkere dit køretøj.

Der vil være adgang for fodgængere til marketenderiet, skraldepladsen, fælleshuset, fællesarbejdsskuret samt bade- og toiletfaciliteterne.

Dette vil som udgangspunkt vare frem til 1. april 2023

21. april 2022

Kom på fællesarbejde og spar 2.000 kroner.

Fællesarbejdsudvalget har nu fastlagt tidspunkterne for ti fællesarbejdsdage henover sæsonen. Du skal deltage i fællesarbejde to gange i løbet af sæsonen for at spare 2.000 kroner.

Første gang bliver mandag den 2. maj kl. 17.00 - 20.00.

Du kan se alle de mulige tidspunkter for fællesarbejde her

16. april 2022

Ryd kalenderen

Du skal til EKSTRAORDINÆR generalforsamling

ONSDAG DEN 18. MAJ 2022 KL. 18:30

På generalforsamlingen skal vi igen stemme om de vedtægtsændringer, som blev besluttet på den ordinære generalforsamling tidligere på året, samt om

VANDPROJEKTETS gennemførelse.

Der er licitation på vandprojektet den 6. maj og det betyder, at vi på det tidspunkt kender prisen på projektet og dermed også, hvad der skal stemmes om.

Du modtager en officiel indkaldelse til den ekstraordinære generalforsamling umiddelbart efter licitationen.

14. april 2022

Den sydlige hank mellem Slotsherrensvej og Nordre Ringvej

I forbindelse med det anlægsarbejde, der skal udføres ved hanken, lukkes overkørslen mellem Nordre Ringvej og Slotsherrensvej nu permanent for biler.

Læs meget mere om hvad det betyder for dig og hvilke alternativer der findes her

5. april 2022

Nu går arbejdet med dræn og kloakering igang

Det blev tidligere meldt ud at udbuddet skulle gå om. Det skal det alligevel ikke, så nu går entreprenøren igang.

Se mere her, hvor du også finder det seneste nyhedsbrev.

21. marts 2022

Kollektiv Bygningsbrandforsikring

ALLE lovlige kolonihavehuse i afdeling C er pr. 1. april 2022 automatisk omfattet af den del af den kollektive forsikring, som omhandler Bygningsbrandforsikring inkl. el-skadedækning.

Præmien udgør 535 kr. om året og opkræves sammen med havelejen i april måned. Første gang opkræves den dog særskilt i maj måned 2022.

Har du selv en kolonihavehusforsikring, kan du således afmelde selve brandforsikringen og beholde de øvrige dækninger i dit eget selskab pr. 1. april 2022.

Ønsker du også at være omfattet af resten af den kollektive forsikringspakke med Bygningskaskoforsikring og Løsøreforsikring (indbo), så skal du kontakte bestyrelsen (gerne pr. mail) og sikre dig en bekræftelse på, at du er omfattet inden du afmelder resten af din egen kolonihavehusforsikring.

Er du i forvejen omfattet af foreningens kollektive forsikring, behøver du ikke foretage dig noget.

21. marts 2022

Referatet er klar

Referatet af lørdagens ordinære generalforsamling er klar.

Klik her for at tilgå referatet 

11. marts 2022

Så åbner vi for vandet...

På lørdag den 26. marts kl. 10 åbnes der for vandet.

- Sørg for at have lukket for din stophane, så vi undgår oversvømmelser.

- Det kan være en rigtig god ide også at lukke for alle andre aftapningssteder udenfor og indenfor, så der ikke sker uheld, hvis andre "kommer til" at skrue på din stophane.

- Sørg for, at der under alle omstændigheder er HELT fri adgang til stophanen, så vandmændene kan komme til, hvis det bliver nødvendigt.

10. marts 2022

Nyhedsbrev nr. 3 

... om kloakering er klar. Læs om den nye tidsplan m.v. her

Du finder øvrig information om kloakering og de tidligere nyhedsbreve her

1. marts 2022

Nyhedsbrev

Som det fremgår af nyhedsopslaget den 11. februar, er Naturstyrelsen rendt ind i udfordringer med den entreprenør, som vandt udbuddet.

Afdelingerne A, B og C er derfor enedes om offentliggørelse af et nyhedsbrev, som beskriver den aktuelle situation.

Du finder nyhedsbrevet her

17. februar 2022

Vigtig ændring

Islev Skole har besluttet, at vi alligevel ikke kan afholde vores generalforsamling på Islev Skole. 

Dette er selvfølgelig dybt beklageligt og et brud på vores aftale med Islev Skole, men vi må naturligvis tage Islev Skoles beslutning til efterretning.

Generalforsamlingen bliver istedet afholdt på Tinderhøj Skole, Fortvej 71, 2610 Rødovre.

15. februar 2022

ENDELIG - Ordinær generalforsamling

Der indkaldes til afholdelse af ordinær generalforsamling lørdag den 19. marts kl. 10:00

Tinderhøj Skole

Alle medlemmer modtager snarest indkaldelsen inkl. bilag. Disse vil også være at finde ved at klikke her efterhånden som bilagene er klar.  

11. februar 2022

Kloakerings- og drænprojekt

Vi ville på nuværende tidspunkt frygtelig gerne have budt på et nyhedsbrev vedrørende kloakering, med en tidsplan for projektet og et overblik over økonomi m.v.

Imidlertid er der ifølge Naturstyrelsen opstået lidt udfordringer, som gør, at projektet ikke kommer i gang den 1. marts, som det ellers var planen.

Naturstyrelsen arbejder på højtryk for at finde en løsning og har lovet os svar så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre og så melder vi selvfølgelig ud her igen.

Det samme gælder vandprojektet - her melder vi også ud så snart der er noget at melde ud.

30. januar 2022

Hegnet er væltet

Det midlertidige hegn på Hindbærstien er væltet i stormvejret.

Hindbærstien kan derfor ikke befærdes.

Ejeren af hegnet er blevet anmodet om at fjerne det hurtigt, så Hindbærstien igen kan anvendes.

Som erstatning for hegnet vil der blive opsat et nyt hegn.

Dette hegn vil blive opsat på ydersiden af hækken ud mod Ringvejen. En løsning som Rødovre kommune tidligere ikke har kunnet give tilladelse til.

Efter Kolonihaveforbundets mellemkomst har Rødovre Kommune alligevel givet tilladelse til opsætning af et såkaldt dyrehegn og vi arbejder i øjeblikket sammen med afd. A om en hurtig, men økonomisk ansvarlig løsning, hvor også Letbanen er inddraget.

 

1. januar 2022

Velkommen til 2022

I år kan vi forhåbentlig vende tilbage til en form for normal tilstand i forhold til at afholde ordinære generalforsamlinger, fester og andre arrangementer.

Det bliver også året, hvor vi (langt om længe) bliver kloakeret og kan få drikkevandet leveret i frostfri dybde (skal lige vedtages endeligt, når vi kender prisen), så vi fremover ikke længere skal planlægge helt så markant ud fra vejrets luner.

Det er dermed et spændende år vi går ind i og der bliver masser af gravearbejde, støj og ballade i forbindelse med projekterne, så vi kan også se frem til tiden, hvor det hele er overstået.